Sådan eksperimenterer du med fjernvisning

click fraud protection

Fjernsyn er den kontrollerede brug af det psykiske fænomen ESP (ekstrasensorisk perception) gennem en bestemt metode. Ved hjælp af et sæt protokoller (tekniske regler) kan fjernseeren opfatte et mål - en person, et objekt eller en begivenhed - der er placeret fjernt i tid og rum. Det, der gør fjernvisning anderledes end ESP, er, at det, fordi det bruger specifikke teknikker, kan læres af stort set alle. Sådan kan du eksperimentere med fjernvisning.

Vanskelighed: Hårdt.

Påkrævet tid: Op til 6 timer.

Sådan gør du:

  1. Første beslutninger. Bestem, hvem der skal være seeren (den person, der rent faktisk laver fjernvisningen), og hvem der skal være afsenderen (den person, der "transmitterer" oplysningerne til seeren).
  2. Opret målene. Lad en tredje person, som ikke vil være involveret i fjernsynseksperimentet, vælge 15 til 20 mulige mål -- de steder, som seeren skal fjernse. Målene skal være faktiske steder, helst inden for køreafstand. Denne tredje person bør nedskrive detaljer om hvert mål på et kartotekskort. Oplysningerne bør omfatte webstedets nøglefunktioner: vartegn, geografiske træk, strukturer og retninger. Jo flere stærke detaljer, jo bedre.
  3. Sikre målene. Den tredje person skal placere hvert målkort i sin egen umærkede uigennemsigtige kuvert. Forsegl alle konvolutter.
  4. Vælg målet. Få en fjerde person til at vælge en af ​​målkuverterne tilfældigt og give den til seeren.
  5. Planlæg et tidspunkt. Beslut dig for et tidsrum, som det faktiske eksperiment skal begynde og slutte. Lad os f.eks. sige, at du vælger at begynde kl. 10.00 og slutte kl. 11.00. Fra dette tidspunkt skal afsenderen og seeren ikke have nogen kontakt, før eksperimentet er slut.
  6. Åbn konvolutten. På et sted, der er adskilt fra seeren, skal afsenderen åbne konvolutten og for første gang finde ud af, hvad målplaceringen er. Afsenderen skal derefter gå til det pågældende sted og planlægge at være der ved starttidspunktet (i dette tilfælde kl. 10).
  7. Forberedelse af seer. Før starttidspunktet bør seeren forberede sig ved at være på et roligt og behageligt sted med så få distraktioner som muligt. Klæd dig behageligt på, afbryd telefonen eller sluk for mobiltelefonen og gå på toilettet for at undgå eventuelle afbrydelser. Bliv så afslappet som muligt; prøv nogle vejrtrækningsøvelser.
  8. Begynd at sende. På det aftalte tidspunkt er afsenderen på målstedet. Afsenderen bør se sig omkring og begynde at overføre detaljerede indtryk af stedet efter tanke. Indtrykkene bør omfatte specifikke farver, stærke former, strukturer - endda lugte.
  9. Begynd at se. På det aftalte tidspunkt skal seeren være helt afslappet og sidde behageligt med papir og blyant eller kuglepen. Skriv ned de indtryk, der kommer på tværs. Tegn de sete figurer; noter farve- og dufteindtryk.
  10. Noter. Inden eksperimentet er slut, skal afsenderen også skrive noter om målstedets detaljer. Måske endda billeder eller video kan tages.
  11. Afslutning af eksperimentet. Ved udløbet af den aftalte tid skal seeren underskrive og datere alle noter og tegninger. Disse gives derefter til en anden person.
  12. Dommeren. Efter at eksperimentet er udført, skal seerens noter og afsenderens noter (og eventuelle fotos) være udleveres til en upartisk person (som hidtil ikke har haft nogen forbindelse med forsøget), der vil fungere som en dommer. Dommeren vil sammenligne afsenderens og seerens noter for at afgøre, hvor vellykket fjernsynseksperimentet var.
  13. Dommen. Endelig kan alle personer samles for at høre dommerens mening, se alle materialer og finde ud af antallet eller procentdelen af ​​fjernvisningshits.
  14. Planlæg endnu et eksperiment. Uanset om resultaterne er tilfredsstillende eller skuffende, planlægger du at prøve igen. Psykiske eksperimenter tage tid og øve dig. Giv ikke op.
  15. Del dine succeser. Hvis du har udført et vellykket fjernvisningseksperiment, skal du sende det til sociale medier
  16. eller hvor du føler dig tryg ved at prale med det.

Tips:

  1. Når tredjeparten vælger målwebstederne, vil det være nyttigt at vælge spots, der har stærke, dristige og unikke visuelle funktioner. Dette vil hjælpe med at gøre transmissionen og modtagelsen af ​​målet lettere og mere specifik.
  2. På intet tidspunkt før eller under eksperimentet bør seeren se eller tale med de personer, der vælger målene og skaber kortene og kuverterne. Dette forhindrer utilsigtet lækage af enhver information om målene til seeren på forhånd.
  3. Når beskueren skriver ned og tegner indtryk, skal du ikke forsøge at fortolke, analysere eller andet gætte dem. Optag dine første indtryk uden censur eller dom. Bare lad det ske.
  4. For nogle seere er det at foretrække bare at sidde og slappe af, mens indtryk modtages. Sig, hvad der "ses", og få en anden til at skrive ned, hvad der bliver sagt. Overvej at optage det på lyd- eller videobånd. (Denne optageperson bør være helt stille under indspilning.)
  5. Bliv ved med at prøve. I modsætning til et kemieksperiment, hvor du blander to kemikalier og altid får det samme resultat, a psykisk eksperiment ligesom fjernvisning ikke altid er sikker. Resultaterne vil variere med de involverede personer, tid og sted og andre omstændigheder. Men fortsæt med at eksperimentere. Du kan opleve, at din procentdel af "hits" vil forbedres over tid.

Hvad du har brug for:

  • kartotekskort
  • konvolutter
  • papir
  • kuglepenne eller blyanter
  • båndoptager (valgfrit)
  • kamera (valgfrit)
  • videokamera (valgfrit)

Hvad står DD for?

I e-mail- eller tekstjargon står DD for "Dear Daughter" eller "Darling Daughter". Lær mere om, hvordan DD typisk bruges og nogle alternative betydninger. Hvordan DD bruges Den korrekte betydning af DD kan kun bestemmes efter at have forstået ko...

Læs mere

Hvad betyder WUD?

WUD står for: Hvad laver du? Dette er en slang-frase eller slang-spørgsmål, der bruges i stedet for den grammatisk korrekte version, "Hvad laver du?" Ordet "er" er udeladt for korthed og enkelhed. Hvordan WUD bruges WUD bruges typisk i begyndel...

Læs mere

Hvad betyder IDK?

IDK er et af de mere populære online-akronymer, der kan ses og bruges overalt – fra tekstbeskeder og onlinechat til statusopdateringer til sociale netværk og billedtekster. IDK står for: Jeg ved ikke. Uanset om du simpelthen ikke forstår noget, ...

Læs mere