Når du bladrer gennem de første sider af et magasin, inden du rammer indholdsfortegnelsen (eller "TOC" på branchesprog), støder du på mastetoppen. Denne liste over navne og titler omfatter blandt andet de redaktører, der har sammensat denne publikation.
Generelt bruger redaktører normalt det meste af deres tid på at læse, anmelde og omskrive skrevne værker. De bruger deres dage på at arbejde med forfattere og freelanceskribenter for at planlægge, organisere og præsentere skriftligt materiale og tilhørende grafik på den bedst mulige måde.
Meget af en magasinredaktørs job, som en bogredaktør job, beskæftiger sig med redigering af historier, men magasinhistorier har deres egne, unikke krav. Derudover, da magasiner typisk udkommer på en ugentlig eller månedlig basis, arbejder redaktører på magasiner på flere historier i en kortere periode.
Bladredaktører er meget involverede i at komme med historieideer og forme specifikke sektioner af deres magasin. Derudover er de involveret i næsten alle andre aspekter af magasinet, lige fra godkendelse af indhold og layout til at hjælpe personale med at overholde deadlines og opbygge et stærkt branchebaseret netværk.
Find magasinhistorier
Magasinhistorier opstår normalt på en af tre måder: En forfatter kommer til en redaktør med en idé (eller "pitches" ham), en redaktør henvender sig til en forfatter med en idé, eller ideen er født i en leder møde. Redaktionsmøder er i det væsentlige brainstorming-sessioner, som de fleste redaktionelle medarbejdere afholder. Under disse møder kæmpes der om ideer, og ofte vil gruppediskussioner hjælpe med at konkretisere og fokusere generelle ideer.
At definere en historie
Selvom der er meget overlap mellem historier, der kører i aviser og magasiner, er den store forskel mellem magasinindhold og avisindhold den tid, der er afsat til dem. For det meste arbejder aviser på daglige deadlines, og derfor er avishistorier mere drevet af ting, der udvikler sig fra øjeblik til øjeblik og fra dag til dag.
Hvis der er en større brand i for eksempel Atlanta, byens dagblad, Atlanta Journal-Constitution, kommer til at køre historier, der dækker flammen den dag, det sker. Regionsbladet for området har dog Atlanta Magazine, kunne køre noget om virkningerne af branden, et længere stykke, måneder efter flammen blev slukket (forudsat at byen er påvirket i væsentlig grad).
Fordi magasiner planlægger deres indhold uger og måneder i forvejen, kan de ikke rapportere om breaking news, som dagblade gør. Når det er sagt, er der undtagelser. Nogle aviser vil for eksempel sætte journalister på en enkelt historie i mange måneder og derefter køre en serie om den, eller køre en lang historie i magasinstil.
At finde historiekrogen
Ligesom avishistorier har alle magasinhistorier brug for kroge. Kroge kommer i alle former og størrelser, eller mere specifikt, nogle er tydelige og nogle mindre. Hooks er typisk i begyndelsen af historien, og de fanger eller "fanger" læserens opmærksomhed og holder dem engageret. I et magasin er krogen den del af en historie, der gør den relevant lige nu.
Selvom der er historier, der betragtes som "stedsegrønne" - dvs. de har evig relevans - størstedelen af magasinhistorier (som avishistorier) har brug for en krog.
Hvis du arbejder på f.eks. Ugentlig underholdning, vil du normalt arbejde med historier om en skuespiller eller en musiker, når de har et aktuelt projekt på vej.
Med andre ord, du laver et stykke om Will Smith ugen før hans sommerblockbuster kommer i biografen. Så hook of the story – grunden til at du skriver et stykke om Will Smith på det tidspunkt – er, at han er ved at udgive en ny film. Et stedsegrønt stykke kan dog være en sommerfilmopsamling. Hver sommer EW måske lave en gennemgang af, hvad de store film er i biograferne, fordi ideen omhandler nyt indhold hvert år.
Overvåge en magasinsektion
Hvis du ser nærmere på et magasin, vil du bemærke, at der er tilbagevendende afsnit og specifikke slags historier, der kører i det pågældende blad. Redaktører bestemmer udseendet og følelsen af disse sektioner. Ligesom redaktører på aviser arbejder på bestemte sektioner af avisen, specialiserer magasinredaktører sig også.
Magasiner er generelt (men ikke altid) opdelt i tre sektioner: forsiden af bogen (eller FOB); indslaget godt; og bagsiden af bogen (BOB). Generelt henvender FOB sig til mindre, mere nyhedshistorier, mens brønden indeholder de længere historier, og BOB har en blanding af tilbagevendende klummer og kortere historier.
Ofte vil magasinredaktører arbejde på en specifik sektion af et magasin og komme med historieideer, finde gode forfattere og nogle gange selv skrive historierne. Magasinredaktører er derfor store idégeneratorer såvel som lejlighedsvise forfattere og traditionelle redaktører.
Jobbets øvrige pligter
Som magasinredaktør vil du have andre jobansvar, der kan kræve, at du bruger tid på at deltage branche-netværksbegivenheder, overvåge fotooptagelser og gøre, hvad du kan for at højne profilen offentliggørelse.
