Hver gang du (eller din virksomhed) skaber noget håndgribeligt, bør du overveje, om du kan eller bør søge en officiel registreret ophavsret for at beskytte dit arbejde.
En ophavsret er ejerskab af en intellektuel ejendom, der:
- Er en original kreation
- Findes i en håndgribelig form, såsom en bog, DVD eller optagelse
- Må eller ikke offentliggøres
- Falder inden for U.S. Copyright Act og andre love om ophavsret
Teknisk set er dit værk ophavsretligt beskyttet "i det øjeblik, det skabes og fikseres i en håndgribelig form, som det er kan opfattes enten direkte eller ved hjælp af en maskine eller enhed," ifølge U.S. Copyright Kontor. At registrere din ophavsret hos regeringen giver dig dog juridisk grundlag for at anlægge en retssag og dermed en stærkere beskyttelse.
Ikke alle typer originalt værk kan dog være ophavsretligt beskyttet. Her er en generel forklaring på de typer værker, der generelt er tilladt eller ikke tilladt ophavsretlig beskyttelse.
Kreative værker, der kan ophavsretligt beskyttes
- Litterære værker, herunder computerprogrammer og andre "samlinger"
- Online skrivning, såsom en blog eller serie af artikler
- Musikværker, herunder tekster
- Pantomimes og koreografiske værker (hvis de er optaget)
- Billedværker (inklusive kort og arkitektoniske planer), grafik, skulptur
- Film og andre audiovisuelle værker
- Lydoptagelser
- Arkitektoniske arbejder
Alle værker skal bevares i en eller anden håndgribelig form, for at ejeren kan have copyright på dem. Udgivelse er ikke nødvendig for en ophavsret, men dit arbejde skal på en eller anden måde bevares eller kunne reproduceres, for at være ophavsretligt beskyttet.
Det U.S. Copyright Office siger, at du skal overveje denne liste i dens bredeste betydning. Det er næsten umuligt at liste alle de specifikke typer værker, der kan være ophavsretligt beskyttet.
Hvad kan ikke beskyttes
- Værker, der ikke ligger fast i en eller anden håndgribelig udtryksform. Hvis du for eksempel holder en tale, og den ikke er optaget eller skrevet ud, kan du ikke ophavsretligt beskytte den.
- Titler (inkl bogtitler), navne, korte sætninger og slogans. (Du kan muligvis varemærke eller servicemærke disse)
- Velkendte symboler eller design, blot variationer af typografisk ornamentik, bogstaver eller farve
- Blot lister over ingredienser eller indhold (men en opskrift med instruktioner eller anvisninger kan være ophavsretligt beskyttet)
- Skrifttyper, sidedesign og layout
- Idéer, procedurer, metoder, systemer, processer, koncepter, principper eller opdagelser, til forskel fra en beskrivelse, forklaring eller illustration
- Værker, der er "fælles ejendom" og ikke har noget originalt forfatterskab, for eksempel standardkalendere, tape mål og regler, højde- og vægtskemaer, lister eller tabeller taget fra offentlige dokumenter eller andet almindeligt kilder
- Værker, der er i det offentlige domæne, for hvilke ophavsretten er udløbet (dette refererer normalt til værker udgivet før 1923)
Ophavsret til websteder og domænenavne
Du kan copyright original forfatterskab på en hjemmeside, herunder kunstværket, logoet, skriften, fotos, videoer – stort set alt på dit websted, der ellers kan være ophavsretligt beskyttet. Domænenavne er ikke beskyttet af loven om ophavsret, og heller ikke et websted som helhed. Når du registrerer en ophavsret til onlineindhold, skal du ophavsretligt beskytte hvert enkelt element under den specifikke medietype, der gælder (f.eks. et stykke musik, et litterært værk osv.).
Da hjemmesiden som helhed ikke behandles som en ophavsretligt beskyttet enhed, skal du tænke på hvert stykke indhold individuelt. Ja, det betyder, at du løbende skal opdatere din ophavsret, hver gang du tilføjer nyt indhold, uanset om det er i et blogindlæg eller nyt kunstværk. Når du først udgiver din hjemmeside, kan du muligvis få en undtagelse og copyright for hver type materiale som helhed, men fra da af skal hver ny vare registreres for sig selv.
Med hensyn til, hvad der må eller ikke må være ophavsretligt beskyttet, gælder de samme grundlæggende regler for webstedsmateriale som for andre former.
