Klassisk periode musikformer er enklere og mindre intense end dem fra den foregående barokperiode, hvilket afspejler et skift i den politiske og intellektuelle kultur i Europa på det tidspunkt. Barokperioden i europæisk historie er kendt som "Age of Absolution", og på det tidspunkt var aristokratiet og kirken meget magtfuld.
Men Klassisk periode fandt sted under "oplysningstiden", hvor magten skiftede til middelklassen, og videnskaben og fornuften væltede kirkens filosofiske magt. Her er nogle musikformer, der var populære i den klassiske periode.
Sonata
Sonataformen er ofte første del af et flersatsværk. Den har tre hovedsektioner: udstilling, udvikling og rekapitulation. Temaet præsenteres i udlægningen (1. sats), udforskes yderligere i udviklingen (2. sats) og gentages i rekapitulationen (3. sats). Et afsluttende afsnit, kaldet coda, følger ofte efter rekapitulationen. Et godt eksempel på dette er Mozarts "Symfoni nr. 40 i g-mol, K. 550."
Tema og variation
Tema og variation kan illustreres som A A'A'' A A: hver efterfølgende variation (A' A'' osv.) indeholder genkendelige elementer af temaet (A). Kompositionsteknikker, der bruges til at skabe variationer over temaet, kan være instrumental, harmonisk, melodisk, rytmisk, stil, tonalitet og ornamentik. Eksempler herpå er bl.a
Menuet og Trio
Denne form er afledt af en tredelt (ternær) danseform og kan illustreres som: menuet (A), trio (B, oprindeligt spillet af tre spillere) og menuet (A). Hvert afsnit kan yderligere opdeles i tre underafsnit. Menuet og trio spilles i 3/4 takt (triple meter) og optræder ofte som den tredje sats i klassiske symfonier, strygekvartetter eller andre værker. Et eksempel på menuet og trio er Mozarts "Eine kleine Nachtmusik."
Rondo
Rondo er en instrumental form, der var populær i slutningen af det 18. til begyndelsen af det 19. århundrede. En rondo har hovedtemaet (normalt i den toniske toneart), som gentages flere gange, mens den veksler med andre temaer. Der er to grundlæggende mønstre af en rondo: ABACA og ABACABA, hvor A-afsnittet repræsenterer hovedtemaet. Rondoer optræder ofte som sidste sats af sonater, concerti, strygekvartetter og klassiske symfonier. Eksempler på rondoer omfatter Beethovens "Rondo a capriccio" og Mozarts "Rondo alla turca" fra "Sonata for klaver K 331."
