Fra mødre, der synger for deres børn til musikpædagoger på en gymnasieskole, er det svært og givende at finde et repertoire, der bringer folk fra forskellige kulturer tættere på hinanden. Kun nogle amerikanere sætter pris på Aaron Coplands musik endsige synge den, mens næsten alle amerikanere har sunget eller hørt, "Twinkle, Twinkle Little Star", "Hush Little Baby" og "Rock-a-Bye Baby." De kulturelle implikationer og påvirkninger af traditionelle vuggeviser er en helt anden diskussion, men en udlænding kan få et indblik i vores kultur ved at notere deres oprindelse og tekster. Det samme kan siges om disse fire melodier for Tysk-talende mennesker i Schweiz, Tyskland og Østrig.
Guten Abend, gut’ Nacht:
Min wienske mor sang sjældent vuggeviser, men da hun gjorde det, var det hendes favorit. En af de mest elskede og kendte melodier skrevet af den berømte liederkomponist Johannes Brahms, mange kender den som "Brahms' Vuggevise." Oversættelser har en tendens til at miste tekstens enkelhed og ændrer ofte betydningen, for at ordene passer til musik.
Min løse oversættelse, der ikke passer til musikken, lyder sådan her: ”God aften, godnat, dækket med roser, prydet med nelliker, glider ind under din dyne: Tidligt om morgenen, hvis det er Guds vilje, vil du vågne op igen. Godaften, godnat, overvåget af små engle ("-lein" er en diminutiv, der kan vise hengivenhed, eller blot at noget er mindre, såsom killing til killing eller killing), de viser dig i en drøm, Kristusbarnets træ (helt anderledes end et juletræ), sov nu saligt og sødt, se i dit drømmeparadis, sov nu saligt og sødt, se i din drøm paradis."
Weißt du wieviel Sternlein stehen?
Jeg blev først introduceret til denne lille vuggevise i tyverne, da jeg boede i Frankfurt, Tyskland fra en ven, og fandt hurtigt ud af, hvor elsket den var. Den berømte vuggevise af Wilhem Hey stiller en række spørgsmål, der er umulige at besvare, begyndende med "Ved du, hvor mange stjerner der er på himlen?" til det sidste spørgsmål: "Ved du, hvor mange børn der står tidligt op fra sengen?" I hvert vers er svaret det samme: Gud kender, bekymrer sig om og holder styr på dem alle. Melodien er sat i 3/4 takt ligesom Guten Abend, gut’ Nacht, men har færre lange toner og lyder hurtigere.
Der Mond er aufgegangen:
Selvom jeg traditionelt kun har sunget det første vers, sang min tante alle syv for sit barn og senere min aldrende bedstemor. Hun kan godt lide at fortælle historien om sin datter, der bad om den 'syge nabosang', og hvordan min mormor senere bad om denne vuggevise på samme måde. Det er sjovt, da sangen har så lidt at gøre med naboer generelt.
De første to vers beskriver natten: Månen står op, stjernerne skinner, verden er stille, osv. Det tredje vers gør en analogi mellem, hvordan man ikke kan se hele månen, når kun halvdelen dukker op om natten, og ting, som mennesker ikke kan se og håne. Det fjerde vers kommenterer syndere, det femte beder om Guds hjælp, og det sjette beder om en fredelig død.
Det sidste vers beder Gud om en fredelig dvale til os og "unsern kranken Nachbarn auch!" som oversættes til: og også vores syge naboer. Deraf kommer den "syge nabosang", kaldenavnet. Uanset hvad du kalder denne traditionelle sang, er den meget elsket i Tyskland, Østrig og Schweiz.
Schlaf, Kindlein, schlaf:
Melodien af Schlaf, Kindlein, schlaf er så bekendt for mig, at jeg ikke er sikker på, hvor jeg hørte det først, eller hvor jeg overhovedet kender det fra! Vuggevisen minder mig om gåsemor børnerim, for alle seks vers taler om får. Det første vers oversættes til: "Sov, lille barn (den tysk 'Kindlein' er en lille form for barn, der er indtagende), søvn, din far vogter fårene, din mor ryster en lille træ (træ i diminutiv form), og ned falder en lille drøm (drøm i diminutiv form), sov lille barn søvn."
Senere vers nævner fårene, der ser himlen, at Kristusbarnet har et får, og lover derefter et får til barnet, advarer ikke at blæse som en, og sidste vers er en opfordring til en lille sort hund om at gå og se på fårene og ikke vække barn. Teksterne er bedragerisk smarte og mister noget af deres sødme i oversættelsen. Uanset hvad, kan jeg godt lide at synge den, når nogen foreslår, at jeg tæller får for at falde i søvn.
