En biarritz, eller biarritz green, er en putting green der har en dyb kløft, eller svale, der deler midten. Kløften, som er plejet på samme måde som resten af greenen, løber normalt fra side til side (der skaber en forreste del og en bagerste del af greenen, der er opdelt i svalen). Men nogle gange løber svalen fra front til bagside (der skaber en højre side og venstre side af greenen, der er opdelt i svalen).
En biarritz er især udfordrende, når hullet er skåret på den ene side af svalen, og din bold sidder på den anden side, der kræver et langt putt, der skal bevæge sig ned ad kløften og derefter op på den anden side for at nå hullet. Nogle golfspillere vælger at pitche over kløften i stedet for at putte igennem den. Når man nærmer sig en biarritz-green, påhviler det naturligvis golfspilleren at få sin bold på samme side af svalen som flagstangen for at undgå at skulle putte hen over kløften.
De fleste biarritz-greens findes på par-3-huller, men nogle gange vil en dukke op på en par-4. De er ikke særlig almindelige i nutidens golfbanearkitektur. Men giganter fra golfbanearkitekturens klassiske tidsalder (fra første halvdel af det 20. århundrede) såsom C.B. MacDonald og Seth Raynor brugte ofte biarritz på et hul af deres golf kurser.
Det originale Biarritz-hul
Et hul, hvis puttinggreen er en biarritz, kaldes ofte et "biarritz-hul". Hvem skabte den første biarritz?
Originalen (kaldet et "skabelonhul" på golfarkitektursproget) blev bygget af Willie Dunn Jr. på en golfbane i byen Biarritz, Frankrig. Kurset er i dag kendt som La Phare-banen ved Biarritz Golf Club. Det oprindelige hul var klubbens par-3, nr. 3, og på det tidspunkt, det blev bygget, hed det "Chasm". (Den dag i dag er "kløft hul" eller "kløft grøn" synonymer for et biarritz design.)
