Uanset om du lærer at tegne selv eller guider begynderelever gennem kunstundervisning, er strategierne ens. Det er vigtigt at balancere sjove, kreative aktiviteter med teknikopbyggende øvelser og samtidig undgå kedsomhed, så færdigheder kan udvikle sig. At lære noget nyt er både givende og frustrerende. Men alt for ofte forsøger eleverne at løbe, før de kan gå.
Traditionelt lagde undervisning i kunst vægt på selvudfoldelse og undgik færdighedsopbygning af frygt for at krampe kreativiteten. Grundlæggende færdigheder kan dog være sjovt at arbejde på, og at have stærke færdigheder giver eleverne mulighed for mere fuldt ud at udtrykke deres originale ideer.
Hvordan man holder en blyant
Har du nogensinde fået at vide, at du holder din blyant den forkerte vej? Eller at der kun er én rigtig måde at holde en blyant til at tegne? Chancerne er, at dette velmenende råd ikke var helt rigtigt.
Der er ingen enkelt rigtige måde at holde en blyant på, og hvad end der virker for dig, er nok det bedste valg. Prøv at eksperimentere med forskellige greb, da forskellige metoder vil give forskellige effekter, og du kan finde nogle mere behagelige end andre.
Uanset om du aldrig har tegnet før eller lige har købt en ny blyant eller kuglepen, er måden at finde ud af, hvad hvert tegneinstrument kan gøre ved at begynde at lave mærker på papir. Dette er kendt som mark-making.
Kald det skribleri, kruseduller, eller hvad du nu vil – meningen med denne øvelse er at udforske dit nye medie. Øv dig uden presset ved at skabe en færdig tegning, og det er en glimrende måde at få selvtillid og lære dine materialer at kende.
Lektion om trådtegning
At skabe abstrakte former med et simpelt stykke tråd er en god øvelse for begyndere i alle aldre. Der er intet pres for at skulle få det til at ligne noget.
I stedet er dette en simpel øvelse i at følge en linje i rummet og tegne den på papir. Øvelsen lærer også hånd-øje koordination.
Du skal bruge omkring 15 til 30 minutter, et stykke tråd – såsom en gammel bøjle – og en tang, skitsepapir og en kuglepen eller blyant.
Bøj først ledningen til en tilfældig, tredimensionel form, du kan lide. Inkluder spiraler, ulige kurver og uregelmæssige kruseduller. Vend tråden rundt og se på den fra forskellige vinkler, og beslut dig derefter for, hvilken du vil tegne.
Forsøg ikke at få din tegning til at se realistisk ud. Tænk bare på det som en linje i rummet. Din tegning kan være helt flad uden perspektiv. Du kan også bruge linevægt til at skabe en følelse af dybde, ved at trykke hårdere for at få en stærkere linje, når wiren kommer mod dig. Du skal ikke bekymre dig om skygger eller højlys. Det eneste, du er interesseret i, er ledningens form.
Hold din linje kontinuerlig og afslappet. Brug ikke korte, usikre strøg. En flydende linje, der ikke er perfekt, er bedre end mange perfekt placerede, men foreløbige linjer.
Husk, at dette er en øvelse, så det er lige meget, hvordan det endelige resultat ser ud. Tag dig god tid og observer omhyggeligt. Du træner dit sind og dine hænder til at arbejde sammen.
Blind konturtegning, hvor du ikke kan se på papiret, mens du tegner, er en klassisk øvelse, der udvikler din øje-hånd-forbindelse. Avancerede elever kan også forbedre deres observationsevner ved at lave blind konturtegning som opvarmning.
En ren konturtegning er i bund og grund en konturtegning. Dette er den enkleste form for tegning, da linjen beskriver de synlige kanter af et objekt. Mange kunstnere nyder at bruge en ren linje i deres tegninger, og ren konturtegning er en vigtig færdighed for tegnere.
I tegning er en krydskontur en linje, der løber på tværs af formen af en form, noget som konturerne på et kort.
Nogle gange er disse linjer tegnet direkte, men oftere vil en kunstner bruge ide af en tværkontur for at styre deres skygge og skravering. Konturen antydes af skyggeretningen og gør skraveringen meningsfuld snarere end tilfældig. I sidste ende hjælper dette beskueren til at se et billede som tredimensionelt snarere end fladt.