Hvad er lønstagnation, og hvordan påvirker det din indkomst? Det kan være overraskende at høre, at lønningerne er vokset meget lidt i den seneste tid på trods af nyhedshistorier om et boomende aktiemarked, en lav arbejdsløshed og øget økonomisk vækst. Deregulering og skattelettelser for virksomheder og enkeltpersoner krediteres for at stimulere virksomhedernes vækst og ansættelser.
Prangende nyhedshistorier efter annonceringen af skattenedsættelsesplanen, refererede til selskaber som AT&T, Comcast, Home Depot, Southwest, American Airlines, rejsende og Walmart giver alle bonusser til medarbejdere. Disse overskrifter tegnede et billede af en dramatisk stigende kompensation.
Hvad er lønstagnation?
Data om lønstigninger viser en anden hældning i forhold til kompensationstendenserne. Lønstagnation opstår, når der ikke er en vedvarende stigning i lønningerne i reale termer, selv når økonomien klarer sig godt baseret på andre økonomiske mål.
Data fra forskellige undersøgelser indikerer en meget beskeden vækst i indkomsten, og nogle kilder viser faktisk et fald (eller i bedste fald ingen stigning) i lønningerne, når inflationen indregnes i ligningen. Mål for reallønsstigninger viser, at mange arbejdere – især lav- og mellemindkomster – gennem de seneste 15 år har opnået ringe eller ingen købekraft efter inflation.
Årsager til lønstagnation
Der er ringe enighed blandt eksperter om årsagerne til lønstagnation:
- Nogle økonomer mener, at stigende sundhedsudgifter har begrænset arbejdsgivernes mulighed for at øge lønningerne.
- Det tilbagegang i produktionen, stigninger i automatisering og skiftet til lavere løn servicejob er også nævnt som faktorer.
- Den formindskede indflydelse af fagforeninger har påvirket arbejdernes evne til at presse arbejdsgiverne til højere lønninger.
- Nogle eksperter peger på det relativt lave uddannelsesniveau i USA sammenlignet med andre industrialiserede lande.
- Globalisering og outsourcing har gjort det muligt for arbejdsgivere at identificere billigere kilder til arbejdskraft uden for landet.
- Fremkomsten af 'gig-økonomien' og tilgængeligheden af billigere freelance-arbejdskraft menes også af nogle at undertrykke lønningerne.
Lønstagnation baseret på indkomstniveau
Det Pew Research Center bruger data fra U.S. Bureau of Labor Statistics at fremføre argumentet om, at medarbejdernes lønninger er stagneret de seneste 40 år. Deres data indikerer, at den gennemsnitlige sædvanlige ugentlige indtjening steg fra $232 i første kvartal af 1979 til $879 i andet kvartal af 2018. I reale, inflationsjusterede termer havde de samme $232 i 1979 den tilsvarende købekraft til $840 i nutidens dollars, hvilket betyder, at der har været meget lidt faktisk stigning i indtjeningen.
Pew rapporterer, at de fleste løngevinster er gået til de højest indtjenende. Siden 2000 er den sædvanlige ugeløn steget 3 procent (i reale termer før inflation) blandt arbejdere i laveste 10 procent af lønfordelingen og 4,3 procent blandt de laveste 25 procent af lønmodtagerne. Blandt arbejdere i de øverste 10 procent af fordelingen er reallønnen steget med 15,7 procent til $2.112 om ugen – næsten fem gange den sædvanlige ugentlige indtjening i forhold til den nederste tiendedel ($426).
Mere indkomst, mindre købekraft
Betalings vægt, en leder inden for præcise on-demand cloud-kompensationsdata og -software til virksomheder og enkeltpersoner, har også udviklet et indeks, der sporer reallønsvækst og stagnation. Det afslører et endnu mere negativt billede af lønvæksten. PayScale rapporterer, at siden 2006 er lønningerne samlet set steget 12,9 procent i USA, men når man medregner inflationen, er 'reallønnen' faktisk faldet med 9,3 procent.
Med andre ord køber indkomsten for en typisk arbejder i dag dem mindre, end den gjorde i 2006. PayScale reallønsindekset inkorporerer forbrugerprisindekset (CPI) i PayScale-indekset (som sporer nominelle lønninger) og ser på lønningernes købekraft for fuldtids private industriarbejdere i USA. Indeksdataene for tredje kvartal af 2018 indikerede, at reallønnen faktisk var faldet med 1,8 procent siden tredje kvartal af 2017. PayScale-dataene viste igen, at arbejdere oplevede den laveste lønstigning.
Industritendenser i lønstagnation
PayScale-indekset rangerer år-til-år lønvæksten i 15 brancher fra tredje kvartal af 2018. Væksten varierer fra 1,7 procent i ejendomssektoren i den høje ende, til -1,7 procent for transport/lager i den lave ende. Industrier med en kompleks serviceorientering og relativt lav påvirkning fra globaliseringen har opnået de højeste løngevinster. Disse industrier omfatter teknologi, teknik/videnskab og finans/forsikring. Sektorer som fremstilling, transport og sundhedspleje (hvor arbejdere har formindsket gearing) har haft en tendens til at halte.
Den komplette rangering af tal for lønvækst i industrien år-til-år er som følger:
- Fast ejendom 1,7 %
- Teknologi 1,6 %
- Ingeniør/videnskab 1,5 %
- Finans/forsikring 1,2 %
- Detail/kundeservice 1,2 %
- Nonprofitorganisationer 1,1 %
- Agenturer og konsulentvirksomheder 0,9 %
- Uddannelse 0,4 %
- Byggeri -0,2 %
- Sundhedspleje -0,2 %
- Kunst/underholdning/fritid -0,2 %
- Energi og forsyningsvirksomhed -0,4 %
- Indkvartering og madservice -0,4 %
- Fremstilling -0,7 %
- Transport/lager -1,0 %
Erhvervstendenser for lønstagnation
PayScale-indekset for erhverv sporer 19 jobkategorier og fandt ud af, at væksten varierede fra 3,5 procent i marketing- og reklameområdet til -3,8 procent i transporterhverv. Beskæftigelser med høje krav til viden og færdigheder som regnskab/finans, informationsteknologi og videnskab var en tendens at klare sig bedre end områder, hvor arbejdere lettere kunne udskiftes, og som nu er mindre tilbøjelige til at få fagforening gearing. Felter som transport, fremstilling, installation/vedligeholdelse/reparation og madservice viste lønfald.
Den komplette rækkefølge af år-til-år lønstigningstal er som følger:
- Marketing og annoncering 3,5 %
- Regnskab og økonomi 1,8 %
- Social service 1,6 %
- Informationsteknologi 1,3 %
- Videnskab og bioteknologi 1,2 %
- Kunst og design 1,1 %
- Medier og forlagsvirksomhed 1,1 %
- Menneskelige ressourcer 1,0 %
- Detailhandel 1,0 %
- Arkitektur og teknik 0,9 %
- Administrativ og gejstlig 0,7 %
- Lovlig 0,4 %
- Salg -0,4 %
- Byggeri -0,5 %
- Sundhedspraktiserende læger/teknisk sundhedspleje -0,8 %
- Madservice -0,9 %
- Installation/vedligeholdelse/reparation -1,6 %
- Fremstilling og produktion -3,1 %
- Transport -3,8 %
