Synspunkt i fiktion betyder blot, hvem der fortæller historien. I førstepersons synspunkt fungerer en karakter i historien som fortælleren, ved at bruge "jeg" eller "vi", som historien udspiller sig. Denne fortæller kan være en relativt mindre karakter, der observerer handlingen, som karakteren Nick gør i F. Scott Fitzgeralds "The Great Gatsby". Eller han kan være hovedpersonen i historien, såsom Holden Caulfield i J.D. Salingers "The Catcher in the Rye".
Hvorfor forfattere bruger førstepersons synspunkt
Der er en række gode grunde til at bruge førstepersonssynspunktet i fiktion. Brugt korrekt kan det være et ekstremt effektivt værktøj til historiefortælling:
Skriv hvad du ved
Du skriver et stykke fiktion, der i det mindste til en vis grad er selvbiografisk. Du vil være sikker på, at læseren ser den verden, du har skabt, præcis som du oplevede den. Et eksempel på denne tilgang er Sylvia Plaths "The Bell Jar", hvor hovedpersonen er en tyndt forklædt version af digteren selv.
At skrive med en unik stemme
Du ønsker, at den verden, du har skabt, skal ses fra et unikt "outsiders" synspunkt. Både "The Catcher in the Rye" og Harper Lees klassiker, "To Kill a Mockingbird", fortælles fra unges perspektiv, hvis observationer af voksenverdenen er både naive og skarpe. Ingen tredjepersonsfortæller eller voksenfortæller kunne bringe de samme kvaliteter til disse historier.
Intrigeeffekten
Du ønsker, at læseren kun skal opleve et omhyggeligt redigeret sæt af historieelementer og kun opleve dem fra et bestemt synspunkt. Denne teknik er effektiv i både litteratur og genrefiktion. Det bruges ofte af romantik- og mysterieforfattere til at give læseren en fornemmelse af, at de deltager i det drama og den usikkerhed, som hovedpersonerne oplever.
Plottet tykkere
Du vil vildlede læserne og så – i det mindste i nogle tilfælde – overraske dem med en dramatisk afsløring. Selvom det er muligt at vildlede læserne med tredjepersonsstemmen, er det meget mere effektivt at gøre det gennem en upålidelig fortæller. Holden Caulfield i "The Catcher in the Rye" er et klassisk eksempel på den upålidelige fortæller. En anden yderst effektiv brug af upålidelig fortæller er i Agatha Christies berømte mysterium, "Mordet på Roger Ackroyd."
Flere synsvinkler
Nogle romaner vil blande synspunkter. Dette er mere almindeligt i længere romaner eller mere komplekse romaner, der involverer flere historier, der sker samtidigt. Forfatteren kan beslutte, at hver historie har forskellige behov med hensyn til fortælling. "Ulysses" af James Joyce er et berømt eksempel på dette. Meget af romanen er skrevet ud fra et tredjepersons synspunkt, men flere episoder bruger førstepersonsfortælling.
Fordele og ulemper
Førstepersons synspunkt giver læserne mulighed for at føle sig tæt på en specifik karakters synspunkt; det lader læseren så at sige komme ind. Det giver også forfattere et værktøj til at skabe læsernes perspektiv på den fiktive verden. Brug af førsteperson kan også være lettere for begyndere forfattere, da alle er vant til at fortælle historier fra deres eget personlige synspunkt.
Men førstepersons synspunkt begrænser læserne til det ene perspektiv. De kan kun vide, hvad fortælleren ved, og det kan gøre det sværere at fortælle historien, afhængigt af plottet og andre involverede karakterer.
