Total kvalitetsstyring (TQM) er en populær tilgang til kvalitet i en virksomhed. Det søger at forbedre kvalitet og ydeevne, som vil opfylde eller overgå kundernes forventninger. Dette kan opnås ved at integrere kvalitetsfunktionerne og nøgleprocesserne i hele virksomheden.
En kernekomponent i TQM er princippet om løbende forbedring. Der er en række værktøjer tilgængelige for at sikre, at løbende forbedringer lykkes, som omfatter:
- Proces kortlægning
- Grundårsagsanalyse
- Planen for at kontrollere handling (PDCA) cyklus
Process Mapping
Enhver løbende forbedringsindsats skal begynde med en nøjagtig forståelse af den proces, der er blevet identificeret til forbedring. Processen kan være i enhver del af en virksomheds forretning, men skal kunne kortlægges for at identificere de flows, der udgør processen.
For eksempel i forsyningskæde, kan en forretningsproces være producenten af færdigvarer, køb af varer fra en leverandør eller service af en vare solgt til kunder. Kortlægningen af enhver af disse processer involverer at identificere og dokumentere det fysiske flow såvel som informationsflowet.
Proceskortlægningen vil grafisk vise flows i processen fra start til slut, som vil omfatte aktiviteter, personale og resultaterne.
Fordelen, som proceskortet giver ved at levere løbende forbedringer, er, at det definerer omfanget af proces, grænsefladen til andre processer, og et udgangspunkt, hvorfra forbedring kan måles mod.
Grundårsagsanalyse
Grundårsagsanalyse er den måde, hvorpå en virksomhed vil bestemme årsagen til et problem, hændelse eller kvalitetsproblem. Dette opnås ved disse tre trin, som driver mod identifikation af årsagen:
- Analyse
- Data indsamling
- Validering
Der er tre faser, der udgør en grundlæggende årsagsanalyseproces.
1. Åben fase
Denne indledende fase giver deltagerne mulighed for at brainstorme problemet for at identificere så mange mulige grundlæggende årsager. I denne fase kan teamet lave et årsags- og virkningsdiagram, som kan være nyttigt under brainstormingsessioner.
Som en del af denne proces kan teamet identificere deres mulige årsager med et af fem områder, der er angivet på årsags- og virkningsdiagrammet. Disse årsagskategorier er arbejdskraft, metoder, materialer, maskiner og målinger. Teamet kan derefter organisere deres ideer til den grundlæggende årsag omkring disse kategorier.
2. Smal fase
I denne fase reducerer teamet antallet af mulige grundlæggende årsager til et antal, der kan fokuseres på. Hver af de mulige grundårsager, der er identificeret i den åbne fase, diskuteres af teamet mere i dybden for at afgøre, om de skal beholdes.
3. Lukket fase
I denne sidste fase skal holdet nå til enighed om en grundlæggende årsag. Dette vil involvere validering af den grundlæggende årsag baseret på evidens, uanset om det er ved hjælp af målbare data eller subjektiv evidens fra interviews med personale, kunder eller leverandører.
Analysen af målbare data kan udføres ved hjælp af en række statistiske metoder såsom et scatter plot-diagram, kontrolark for at identificere hyppigheden af en hændelse eller ved hjælp af et Pareto-diagram.
Plan-Do-Check-Act (PDCA) cyklus
PDCA-cyklussen blev udviklet af W. Edwards Demming, arkitekten bag TQM. Han skabte en enkel tilgang til at gennemføre forandringer. PDCA-cyklussen består af fire faser; planlægge, gøre, kontrollere og handle.
Plan – Planlægningsfasen begynder normalt, efter at en virksomhed har været igennem en årsagsanalyse og identificeret et problem eller et problem, der skal løses. Virksomheden vil derefter planlægge, hvordan forbedringerne skal opnås.
Gør – Efter planlægningsfasen vil virksomheden derefter fortsætte med de ændringer, der er planlagt for at løse problemet identificeret i den grundlæggende årsagsanalyse. Dette kan være så simpelt som at købe et nyt udstyr til en produktionslinje, eller komplekst som at ændre den måde, hvorpå leverandører evalueres.
Kontrollere – Efter at virksomheden har fulgt planen og foretaget ændringer for at løse problemet eller problemet, skal kontrolfasen bruges til at validere, at de foretagne ændringer har haft de krævede resultater. Hvis kontrolfasen ikke validerer, at problemet er løst, bliver virksomheden nødt til det starte PDCA-cyklussen igen på planlægningsstadiet og udvikle en ny plan for at opnå det nødvendige resultater.
Handling – Den sidste fase af PDCA-cyklussen kræver, at når problemet er løst, skal virksomheden inkorporere ændringerne i deres standarddriftsprocedurer og om nødvendigt udrulle ændringerne til andre dele af forretning.
