Country blues, som også er kendt som "folk blues," er en primært en akustisk guitar-orienteret type blues, hvorfra mange andre stilarter er afledt. Det inkorporerer ofte elementer af gospel, ragtime, hillbilly og Dixieland jazz. Populariteten og hitpladerne fra originale country blues-kunstnere som Mississippis Charley Patton eller Texas' Blind Lemon Jefferson har påvirket snesevis af musikere i hele det sydlige.
Regionale derivater
Hvert regionalt derivat af countryblues har sat et aftryk på den unikke akustiske blueslyd. I Carolinas og Georgia tilføjede kunstnere som Blind Boy Fuller og Brownie McGhee en fingerplukker-guitarteknik for at skabe Piemonte-bluesstilen. Memphis akustiske blues-lyd udviklede sig ud af byens kandeband og vaudeville-traditioner og blev defineret af kunstnere som Furry Lewis og Will Shade.
Land kommer til Chicago
Chicago var oprindeligt et arnested for countryblues - førstegenerationskunstnere som Tampa Red, Big Bill Broonzy og Memphis Minnie bragte deres akustisk stil til Chicago, før populariteten af forstærket instrumentering forvandlede lyden til det, der nu betragtes som "klassisk" Chicago blues lyd. Chicagos countryblues var stærkt afhængig af det, der kaldes "hokum"-stilen, en lethjertet lyd, der ofte indeholdt dobbelt-entendre tekster. Ragtime og Dixieland jazz påvirkede også den tidlige tid
Original Texas Country Blues
I Texas i 1920'erne og 30'erne udviklede akustiske bluesmænd en stil, der tilbød rige, mere komplekse guitarpartier. Det signalerede begyndelsen på en blues-tendens til at adskille leadguitar fra rytmespil. Texas akustisk blues var mere afhængig af brugen af slideguitaren, og kunstnere som Lightnin' Hopkins og Blind Willie Johnson betragtes som mestre i slideguitar. Andre lokale og regionale bluesscener – som New Orleans, Atlanta, St. Louis og Detroit – satte også deres præg på den akustiske blueslyd.
Moderne Country Blues
Da afroamerikansk musiksmag begyndte at ændre sig begyndelsen af 1960'erne, der bevægede sig mod soul og rhythm 'n' blues musik, fandt country blues fornyet popularitet som "folk blues" og var populær blandt et primært hvidt publikum i universitetsalderen. Traditionelle kunstnere kan lide Big Bill Broonzy og Sonny Boy Williamson genopfandt sig selv som folk blues-kunstnere, mens Piemonte-bluesmænd som Sonny Terry og Brownie McGhee fik stor succes på folkefestivalkredsløbet.
Indflydelsen fra original akustisk countryblues kan i dag høres i værker af moderne blueskunstnere som Taj Mahal, Cephas & Wiggins, Keb' Mo og Alvin Youngblood Hart.
Anbefalede album
"The Best of Blind Lemon Jefferson" giver et dybdegående kig på kunstnerens talenter, mens Blind Boy Fullers "Truckin' My Blues Away" inkluderer 14 af sangeren/guitaristens bedste sange og præstationer og er et godt eksempel på Piemontes blues stil.
